Om Hwarang Do (Koreansk kampkunst) Hwarang Do betyder Den Blomstrende Ridders Vej  og er verdens mest omfattende system indenfor selvforsvar og kamp-teknikker. Kampkunsten er blevet udviklet i forbindelse med old-gamle principper omkring Um-Yang (Yin-Yang).  Hvad er kendetegnet for Hwarang Do®?     Hwarang Do's over 4000 teknikker og mere end 100 forskellige våben kan opdeles i fire grundlæggende divisioner - Indre kraft (Nae Gong) 
 - Ydre kraft (Wae Gong) 
 - Våben kraft (Moo Ki Gong) 
 - Mental kraft (Shin Gong) 
   Hwarang Do's utroligt effektive teknikker er kendt for at blande hårde og bløde, lineære og cirkulære teknikker. Teorien bag dette er, at en Hwarang må være i stand til at reagere hensigtsmæssigt på enhver situation. Af samme grund indeholder Hwarang Do alle former for personlig kamp. Der gives således fuld undervisning i f.eks. høje og lave spark (365 forskellige), armlåse og kast, brydning og gulvkamp, våben (over 100 forskellige), sulsa, meditation og udvikling af Ki-kraft, Um-Yang joksul, "lange" og "korte" håndteknikker, pressurpunkter og avancerede teknikker. På højere niveauer kombineres træningen med undervisning i akupressur, akupunktur og meget mere.   Tilsammen danner de fysiske teknikker og træningen i koncentration et gammelt men utroligt effektivt system. |  |
 
  |